Gemini_Generated_Image_p4f6qmp4f6qmp4f6 (1)

Så enkelt er det

Få friværdien fri​

Mange pensionister oplever, at det er svært at låne i banken, når rådighedsbeløbet falder. Også selvom deres ejerbolig har en høj friværdi. Og det er jo lidt paradoksalt, fordi mange netop ønsker at nyde godt af opsparingen i boligen, når indtægten falder.
Det er den udfordring, vi hjælper med.

Sådan fungerer det:

1

Friværdi Plus køber din bolig* og udlejer den til dig

Vi køber boligen, udlejer den til dig og sælger den først videre på det frie marked, når du ønsker at opsige lejeaftalen.

* Gælder helårsboliger fra 4 mio. kr. i Storkøbenhavn og nord for København efter aftale.

2

Du får op til 80 % af din boligs værdi fri nu

Når du sælger til os for at blive boende, kan du få op til 80 % af boligens værdi udbetalt. Du kan også vælge en mindre andel – og få en lavere husleje efterfølgende.
Særlige forhold kan gøre, at vi tilbyder dig en mindre andel end de 80 %. Det vurderer vi individuelt i samarbejde med dig.

3

Du bliver boende så længe, du vil, med 3 måneders opsigelse

Når du går fra ejer til lejer, får du en lejekontrakt efter lejeloven. Den er din sikkerhed for, at du selv bestemmer, hvor længe lejemålet skal løbe.
Du binder dig ikke til en bestemt periode – hverken kort eller lang. Og du har blot 3 måneders opsigelse.

Der er ingen tidsbegrænsning på lejeperioden fra vores side.

4

Når du ønsker at flytte, opsiger du blot lejeaftalen

Lejeaftalen giver dig en stor frihed i det øjeblik, du ønsker at flytte. Boligen ér solgt til os, så du er fri af dine forpligtelser efter 3 måneder. Det giver ro i maven den dag, hvor du for eksempel synes, boligen er blevet for stor.

5

Efter endt leje får du din sidste andel udbetalt

Når du opsiger lejeaftalen, sælger vi boligen på det frie marked. Er boligen steget i værdi, får du værdistigningen på dine resterende 20 %.
Er boligen faldet i værdi, bliver faldet modregnet i de 20 %.

6

Vedligeholdelse følger lejeloven

Når du går fra ejer til lejer, følger der en væsentlig fordel med: Du har ikke længere ansvar for større forbedringer som for eksempel nyt tag eller nye vinduer. Det påhviler os.

Som lejer har du blot ansvar for almindelig vedligeholdelse.

Skal vi tales ved?

Har du spørgsmål, eller vil du lige mærke efter, om Friværdi Plus er noget for dig?
Så lad os tales ved.