Bliv klogere på dine muligheder
Vi har samlet en række af de mest hyppige spørgsmål og svar til dig.
Hvis du ikke kan finde et svar på netop dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.
Generelt om vores tilbud
Er du pensionist, giver Friværdi Plus dig mulighed for at leve videre i det hjem, du måske har ejet i mange år – med et nyt overskud. Her ser vi først på de grundlæggende forudsætninger.
Kan jeg benytte et tilbud fra Friværdi Plus?
Ja, hvis du er senior boligejer, ønsker at blive boende i dit hjem og samtidig gerne vil have frigjort noget af din friværdi.
Kan jeg indgå en aftale med Friværdi Plus, selvom jeg ikke er gået på pension?
Som udgangspunkt skal du være pensionist. Dog kan den ene part i et ægteskab stadig være i arbejde.
Hvilke boliger er godkendt til en aftale med Friværdi Plus?
Det skal være din primære bolig, og det kan være enten en villa, et rækkehus, en villalejlighed eller en ejerlejlighed.
Hvor skal boligen ligge geografisk?
Vil tilbyder muligheden i Storkøbenhavn og nord for København efter aftale.
Hvor stor friværdi skal jeg have for at få gavn af en aftale med Friværdi Plus?
Som udgangspunkt skal din friværdi være mindst 35-40 % af boligens salgspris.
Hvilke informationer skal Friværdi Plus bruge for at give et vejledende tilbud?
Vi har brug for følgende:
- Adresse og forventning til boligens salgspris
- En indikation af, hvor stor en del du ønsker udbetalt (højst 80 %)
- Oplysninger om eksisterende lån i boligen (type, restgæld og månedlig ydelse).
- Evt. rapporter om boligens stand (tilstandsrapport, el- og energirapporter) og oversigt over nyere forbedringer.
Har I brug for oplysninger om min månedlige indtægt og husstandens økonomi?
Nej, dette har ingen betydning for aftalen.
Hvornår giver det mening for mig at benytte mig af Friværdi Plus’ koncept?
Det er interessant for dig, hvis du:
- Ønsker at blive boende i din bolig
- Ønsker at frigøre en del af opsparingen i din bolig
- Uden held har forsøgt af få et lån i din bank eller dit realkreditselskab.
Vurdering og tilbud
Det er vigtigt for begge parter, at vi bliver enige om en pris, der er i overensstemmelse med markedet. Derfor benytter vi uafhængige rådgivere i processen, og vi anbefaler, at du også får foretaget en vurdering.
Hvordan bliver boligen vurderet og prissat?
Som start vurderer vi boligen i samarbejde med en uafhængig ejendomsvaluar.
Når vi er enige om en vurdering, skal der udarbejdes de sædvanlige ejendomsrapporter (tilstandsrapport, el- og energirapporter). Når de foreligger, får vi gennemgået ejendommen af en uafhængige syn- og skønsmand, inden vi aftaler den endelige pris.
Hvordan bliver vi enige om prisen på boligen?
Vi anbefaler, at du indhenter en vurdering af boligen hos dit eksisterende realkreditinstitut eller hos en lokal ejendomsmægler.
Når vi har fået en endelig rapport fra den uafhængige syn- og skønsmand, sætter vi os sammen med dig for at nå en fælles enighed om prisen på boligen.
Det skal dog understreges, at den aftalte pris også skal godkendes af det realkreditinstitut, hvor vi optager lån til køb af boligen.
Hvor lang tid tager det fra indledende kontakt, til jeg får udbetalt mit provenu?
Det kan variere lidt, men typisk 1-2 måneder.
Lejekontrakten
Når du sælger til os, bliver du lejer i dit eget hjem på helt almindelige lejevilkår.
Her kan du se hovedlinjerne.
Hvad omfatter lejekontrakten?
Lejekontrakten følger de almindelige retningslinjer i lejeloven.
Hvor længe løber lejekontrakten?
Lejekontrakten har ingen løbetid. Som lejer bestemmer du selv, hvornår du ønsker at opsige lejemålet. Du har et opsigelsesvarsel på 3 måneder.
Hvornår kan jeg opsige lejeaftalen?
Når som helst, dog med mindst 3 måneders varsel.
Hvilke udgifter og forpligtelser påhviler mig – udover lejen?
- Forbrug (el, varme, vand, renovation etc.)
- Almindelig vedligeholdelse af boligen som maling, gulvbehandling, småreparationer og løbende rengøring og pleje af fx armaturer og hvidevarer.
Er der forhold, jeg skal være opmærksom på, når jeg opsiger lejekontrakten?
Du skal aflevere boligen i samme stand, som den havde, da vi indgik lejeaftalen.
Hvem står for vedligeholdelse og renovering af boligen?
Som lejer står du for almindelig vedligeholdelse, mens Friværdi Plus tager sig af eventuelle større forbedringer, eksempelvis nyt tag eller nye vinduer.
Salg af bolig efter endt leje
Både du og vi har en interesse i at sælge din bolig så godt som muligt efter endt leje.
Derfor lægger vi op til et godt og tæt samarbejde.
Hvornår bliver salget af boligen påbegyndt, og hvem håndterer processen?
Så snart du fortæller, at du overvejer at flytte, begynder vi at forberede salget. Jo længere varsel, vi får, jo større er chancen for en højere pris. Hvilket jo både er i din og i vores interesse.
Hvem sælger boligen?
Vi har ansvaret for processen og sælger den i tæt samarbejde med dig og bedste lokale ejendomsmægler.
Hvem sætter salgsprisen på boligen?
Begge parter har en interesse i at sælge så godt som muligt, så det sker i samarbejde mellem os og dig. Derfor er det en stor fordel, at du kontakter os i så god tid som muligt.
Hvornår får jeg udbetalt mit tilgodehavende i boligen?
Både du og vi får udbetalt vores provenu, når boligen er solgt på det frie marked og er overtaget af den nye køber.
Hvordan bliver jeg sikret mit tilgodehavende fra salget?
Når du bliver lejer, får du tinglyst pant i ejendommen. Panten svarer til den andel af værdien, du endnu ikke har fået udbetalt, når vi indgår aftalen.
Hvordan er jeg stillet, hvis boligen bliver solgt til en anden pris end den oprindelig salgspris?
Det er kun den resterende del af salgsprisen, der bliver berørt, hvis boligen bliver solgt til en højere eller lavere pris efter endt leje. Din oprindelige udbetaling ligger fast.
- Salgsprisen er højere: Hvis du fik udbetalt 80 %, da du solgte boligen til os, vil du få de sidste 20 % udbetalt. Værdistigningen deler vi i forholdet 80-20. Salgsomkostninger, eventuelle omkostninger til renovering samt liggetidsomkostninger bliver fratrukket først, og derefter får du udbetalt 20 % af overskuddet.
- Salgsprisen er lavere: Hvis du fik udbetalt 80 %, da du solgte boligen til os, kan du højst miste 20 %, også selvom boligen skulle være faldet mere end 20 % i værdi. Hvis boligens pris f.eks. er faldet med 5 %, får du udbetalt 15 % af den oprindelige salgspris.
Princippet er det samme, hvis du fx fik udbetalt 70 % af boligens værdi, da vi indgik aftalen. En værdistigning deler vi da 70-30. Er prisen faldet, kan du højst miste 30 %.
Skal vi tales ved?
Har du spørgsmål, eller vil du lige mærke efter, om Friværdi Plus er noget for dig?
Så lad os tales ved.